Parkering, der virker, skabes ikke af glade amatører
Uden de rigtige parkeringsregler og den rigtige skiltning får man ikke den parkeringsplads, man gerne vil have.
I stedet tager naboerne eller pendlere de parkeringspladser, som er reserveret til kunder, medarbejdere eller beboere. Bilisterne parkerer måske hist og pist, så pladsens kapacitet ikke udnyttes maksimalt. Eller uvedkommende langtidsparkerer på steder, hvor der f.eks. skal være et rimeligt flow til butikker.
Det gør det ikke alene, at regler og skiltning er i orden. De parkeringstekniske indretninger i øvrigt - afstribning, adgangsregulering, automater o.s.v. - skal også overvejes og vælges med omhu.
|
Effektiv overvågning og håndhævelse er en nødvendighed. Uvelkomne eller skødesløse, nogle gange ligefrem hensynsløse, bilister kan være til stor gene for ejeren og for brugerne. Og uorden avler mere uorden.
Vigtigst af alt: det hele skal tilrettelægges og drives, så de legitime brugere føler sig velkomne og har så let adgang til pladsen som muligt.
Dette er bare nogle få af elementerne omkring en optimal parkeringsløsning.
Økonomien omkring pladsen skal være bedst mulig - i sig selv og for de virksomheder m.v., der er afhængige af pladsen. Og pladsens indretning og dens udstyr skal bygge på både nutiden og fremtiden, ikke på fortiden.
|
Dialog og professionalisme
Den rigtige løsning skabes i en åben dialog mellem pladsens ejer og parkeringsselskabet - i forhandlingsfasen og efterfølgende mens opgaven udføres.
Der kræves professionalisme, og det leverer Parkeringsgruppen.
Det er en del af professionalismen, at infrastrukturen omkring din parkeringsplads kortlægges, og at dine behov som pladsejer afdækkes.
|