Leo og Alex er et par erfarne herrer i parkeringsbranchen, som de begge har arbejdet i i omkring 15 år. De stiller gerne op til et interview omkring nogle af de påstande om branchen, der så ofte ses i pressen.
- Det er ikke fordi vi tror, at det gør den store forskel, at vi udtaler os, for det er jo ikke facts og nøgternhed, vi er oppe mod, siger Leo. – Det er følelser og personlige korstog.
- Går I ikke og deler afgifter ud på nogle pladser, hvor der slet ikke er behov for parkeringsregulering?
Hertil siger Leo: Nej, for det første kunne vi ikke drømme om at påtage os sådan en opgave. Det ville stride mod Parkeringsgruppens etik og forretningskoncept. Rent personligt ville vi også som professionelle folk have det dårligt med det - lidt som hvis en mekaniker af sit firma blev pålagt at skifte en reservedel ud, selvom den ikke er defekt. Men for det andet kommer kunderne jo heller ikke til os, hvis de ikke har et problem, der skal løses. Ingen vil jo have os gående, hvis der ikke er nogen grund til det.
- Jamen, hvad kan grunden så eksempelvis være?
- Der kan være rigtig mange forskellige grunde, siger Alex. - Det kan f.eks. være en butik, der betaler for at have 10 parkeringspladser til sine kunder, men bilister, der slet ikke har ærinde i butikken, holder på pladserne hele dagen, f.eks. mens de er på arbejde i virksomheden ved siden af, så butikkens kunder ikke kan bruge pladsen. Vi laver så et reglement, som f.eks. siger, at der må parkeres højst 2 timer med brug af P-skive. På den måde skabes der cirkulation, så der kommer gang i kundestrømmen. Det kan betyde rigtig meget for butikkens omsætning, måske endda være et overlevelsesspørgsmål.
- Et andet eksempel kunne være et hospital med for få parkeringspladser i forhold til antallet af patienter, pårørende og medarbejdere. Her vil man måske sikre, at patienterne får fortrinsret til pladserne frem for øvrige grupper. Det kan man f.eks. gøre ved at lade det være gratis for patienterne at parkere, mens pårørende skal betale for at holde på de mere attraktive områder og medarbejderne henvises til parkeringspladser i periferien. Den form for forskelsbehandling bruger man også ved en del indkøbscentre, hvor man ikke ønsker at centrets medarbejdere kommer som de første om morgenen og tager de 100 bedste parkeringspladser, sådan at butikkernes kunder er nød til at holde i et fjernt hjørne.
- Der er jo en masse andre eksempler, siger Leo. - Vi kan f.eks. blive bedt om at hjælpe med at få styr på en plads, hvor der burde kunne holde 40 biler, men faktisk kun kan være 30, fordi nogle bilister blot smider bilen på tværs af båsene eller på kørevejene eller måske opstalder et par campingvogne.
- Ja, eller den modsatte situation, føjer Alex til: - … Der er plads til 30 biler, men der holder faktisk 40, sådan at de, der har lov til at være der, og som holder regulært, hverken kan komme frem eller tilbage.
- Og situationer som disse udnytter I så til at skrive en ordentlig kontroludgift ud ...
- Der er jo ingen, der arbejder gratis, siger Alex. - Parkeringsselskaber gør det heller ikke, og vi synes faktisk, at der er stor rimelighed i, at de, der overtræder spillereglerne, betaler de omkostninger, der er forbundet med at sørge for, at pladsejeren får sin betaling, og at de bilister, der overholder reglerne, kan komme til.
- Jo, men en afgift på 5-6-700 kroner er vel lige i overkanten for en enkelt lille forseelse?
Hertil svarer Leo: - Det er måske ganske mange penge for en lille hensynsløshed eller lidt småsnyd eller uopmærksomhed, men for det første skal man huske, hvad man betaler for andre forseelser, der kan sammenlignes. Afgiftsniveauet er nogenlunde det samme for at ”glemme” sin billet til toget eller metroen. For det andet skal straffen for f.eks. ikke at trække en billet på en betalingsplads jo nødvendigvis være noget større end det, som billetten ville have kostet; ellers giver det ikke mening. Og temmelig mange steder ligger prisen for et døgns parkering faktisk efterhånden ret tæt på kontrolafgiftniveauet.
- Der er også mange, der ikke kan forstå, hvorfor man skal betale f.eks. 10 kr. i timen for at holde på en eller anden grund inde i en by?
- Man skal huske, at sådanne arealer har en pris, der skal forrentes, siger Alex Petersen. - Grundejeren er jo ikke sat i verden for at forsyne alle vi andre med gratis parkeringspladser. Dem må vi selv eller det offentlige sørge for – og ellers må vi betale grundejeren, hvad han forlanger. Og han forlanger ikke mere, end markedet kan bære, for ellers parkerer man andre steder.
- Det er lidt pudsigt, hvorfor journalister synes, at sådan en parkeringsplads mere end alt mulig andet er en ”pengemaskine” siger Leo. - Havde ejeren valgt i stedet at bygge boliger på grunden og tage 5-10.000 kr. om måneden i husleje for hver lejlighed, ville ingen himle op, så længe lejen ligger på markedsniveauet. Hvad er forskellen?
- Men uanset hvor meget, der er om kritikken af branchen, må den vel være belastende for jer?
Leo og Alex er enige om, at de da helst havde været al jammeren i aviser og tv foruden, men at den ikke går dem nævneværdigt på. - Vi ved jo, at vi udfører et nødvendigt og ærligt stykke arbejde, som vi kun har grund til at være stolte af.
- Derimod synes jeg nok, at en del journalister skulle overveje, om de også har grund til at være stolte over det, som de leverer om parkeringsbranchen, slutter Leo Larsen grinende.
